Sunny Beach

Bulgarien er sol og tryg ferie for få penge

Bulgarienhus formidler udlejning af over 90 ferielejligheder på den bulgarske sydkyst. Vi har dansktalende personale på kontor beliggende centralt i Sunny Beach, som står til rådighed for dig under dit ophold i Bulgarien.

Alle lejligheder er privatejet og udstyret med det nødvendige grej. Du finder lejlighederne her.

Hvornår skal jeg tage til Bulgarien?

Sommersæsonen går fra slutningen af maj til midt i september. I denne periode er vejret varmt og alle restauranter, forlystelser mv. åbne for gæster i Sunny Beach og de øvrige ferieresorter på Sortehavskysten.

Sunny Beach

Er Sunny Beach egnet til familieferie?

Ja, absolut. Der er masser af aktivitetsmuligheder, også for børn, herunder en stor Aqua Park. Stranden er en bred sandstrand og havet uden hestehuller. Nattelivet er intenst, men præget af god og afslappet feriestemning.

Til Sunny Beach som folkepensionist

Mange russiske pensionister tager herned et par måneder hver sommer for at nyde livet i solen og de lave leveomkostninger. Det burde flere danskere også gøre. En kurv med dagligvarer koster ca. en tredjedel af prisen i Danmark. Det samme gør sig gældende for restaurationspriser.